Annette Falk Lund er født i Ribnitz-Damgarten i det tidligere Østtyskland og flyttede til Danmark i 1993. I mere end 25 år har Falk Lund primært beskæftiget sig med narrativt maleri. Omkring 2015 får hun interessen for det abstrakte formsprog og for at reducere til det minimale, men også for at eksperimentere med nogle af de udfordringer hun møder, som bliver til benspænd og regler, der kan tage hendes maleri nye steder hen.
Undtagelsestilstanden hele verdenen oplevede i løbet af 2020, tager Falk Lund som en ny foranledning til at revurdere sin tilgang til maleriet. Det vante er ikke muligt, og isolation og ro bliver en genstart, hvor spørgsmål som ”hvad er det vigtigste, hvad kan undlades og hvordan kan jeg gribe det som er her og nu?” melder sig. Det er spørgsmål som præger tiden og vores relationer, og som også bliver en ny præmis for Falk Lunds arbejde.
Tidligere har Falk Lunds værker været præget af en fortættet farverigdom, figurer og fortællinger. Farvesammensætning og harmonier er fortsat i fokus, men lærredet er blevet sort og farvepaletten er reduceret til to, mens lærredet ligger på gulvet under hele maleprocessen. Omvendt har Falk Lund indladt sig på en mere fri arbejdsform, hvor improvisation og fordybelse er drivkraft. Fremfor principper og tilrettelæggelse af sine værker arbejder Falk Lund nu med det sanselige og spontane som retningsgiver. Udtørrede pensler og indkøb af forkert bindemiddel har været foræret inspiration til at slippe kontrollen.
Fornyelsen og fornøjelsen ved pludselig at konfronteres med en ubrugelig pensel og en maling, der flyder alt for meget har været overraskende produktivt og positivt for Falk Lund. At observere og håndtere det som sker på lærredet er en ny og anderledes dialog med værket. Det er skabelsen i sig selv, som er karaktergivende og accepten af, at ikke alt bliver bedre af at mikroorganisere, er en spændende frigørelse for Lund.
Samtidig har det krævet mod af Falk Lund at give sig hen til det abstrakte formsprog. Det totale tab af kontrol er heller ikke en tilstand hun finder interessant. Så vil alt være muligt og alt kan blive ligegyldigt. Det handler for Falk Lund om fordybelsen, hengivelsen og at omfavne det uforudsigelige indenfor en række forudbestemte ideer. Men det må ikke blive til regler eller koncepter – det er den lille indgriben i processen, hvor krop og sanser er guider.
Ro, fokus og langsomlighed har lært Falk Lund at give sine værker en koncentreret opmærksomhed. En gestus, som hun omvendt oplever give tilbage i form af accept og rummelighed. Ikke alt hvad man laver bliver godt. Det unikke sker spontant og kan ikke gentages. Og sådan opleves også Falk Lunds sorte værker, som for nogen er dybe og mørke og for andre farvestrålende dynamiske abstraktioner - et møde, der er helt sit eget.
Natalia Gutman