På basis af fotos, tegninger, en samtale eller et personligt besøg slår vi i fællesskab fast, hvilke muligheder og ønsker der måtte være. En udsmykning tager typisk mellem tre til fem dage, alt efter omfanget. Min dagssats er 4.000 kr. plus transport. Overnatning og forplejning aftaler vi særskilt.
Er du interesseret i en udsmykning? Kontakt mig venligst.
annette@falklund.dk - mobil: 28 65 71 40
STATEMENT
Mit omskiftelige liv er min inspirationskilde. Det nye og ukendte er velkommen. Om det er mangeårs storbyliv i København og Berlin, med en mangfoldighed af mennesker og udtryk, et studium i filosofi og historie, en tilværelse som pressefotograf i Danmark, landsbyliv med fugletræk og fjordens farver foran hoveddøren – alle disse erfaringer danner baggrunden til mit kunstneriske univers.
Derudover har litteraturen altid været min følgesvend – uanset hvor jeg boede. Jeg har en stor begejstring og beundring for dansk såvel som tysk litteratur. Et digt kan røre mig til tårer, en velformuleret sætning i en roman kan have magten til at dirigere penslen i min hånd. Selve arbejdet foran lærredet er en slags „Selbstgespräch“, hvor tankerne ledes hen til for-, nu- og fremtiden.
Det selvvalgte eksperiment både med materialer og motiver fører mig ustandselig på nye veje og udvikler mit billedsprog. Med oliemalingen og gouache arbejder jeg på både et groft lærred og et særligt kalkstenpapir – Steinpapier. Dels er jeg optaget af fortællingen, som bæres enten af mystiske og dragende figurer, dels leger jeg med abstraktioner, der lever af farver og linjer. Tegningen, både som ekstern skitse og inkluderende element, er et centralt redskab, som jeg bruger for at finde frem til det enkelte billedets tema.
Jeg maler på vægge som om det er et stykke lærred eller papir.