Ansigter er måske det første af alle erindringer jeg har.
De græske ord physis (natur) og gnome (erkendelse) hentyder til det der foregår, når vi ser et ansigt. Er du fjende eller ven, spørg vi os når vi instinktiv aflæser det.
Jeg er fascineret over variationerne af fysiognomien.
Når jeg arbejder med ansigterne og med den foldemetode, føler jeg at jeg skaber karaktererne på de levende og de døde. Der er uendelige formationer og muligheder i skabelsen og jeg interesserer mig mest for at udvikle nyt. Jeg undlader. Jeg skifter materiale. Jeg ændrer på farverne og måden at påføre malingen.
