Her på landet i udkanten af Danmark uddeles priser. Også i 2017 skulle Hannæsprisen overrækkes til et sted der fortjener anerkendelse. Det er sket for 24.gange den 11.november og modtageren er foreningen Minilandsby Frøstrup. Bag prisen står Støtteforeningen Hannæs og 6 beboerforeningen der har spurgt mig om jeg vil kreere et maleri til anledningen.
Jeg har et særlig forhold til landsbyen. I 2007 boede jeg på Kirsten Kjærs Museum sammen med Thomas, min ny kæreste fra Tyskland. Da det viste sig at vi ikke skulle videreføre museet i Langvad og da vi i mellemtiden fandt ud af, at vi ville bo midt i det pragtfulde nordjyske Fjordlandskab med Vesterhavet som nabo, flyttede vi ind i et lejet hus i starten af Frøstrup få hundrede meter fra Minilandsbyen.
En minilandsby skaber sammenhold og frirum til fælles aktiviteter, når husene bliver bygget, materialerne skaffet og anlægget plejet. Det kan bidrage til at skabe identitet. Lige nu og i mange år siden 1998 har ildsjæle, de fleste i en moden alder i deres frivillig arbejde skabt minilandsbyen Frøstrup. Om der kommer yngre kræfter til og overtager, vil tiden vise. Det kunne stå på min ønskeliste for egnen.
Da den lokale kloakmester Harald Pedersen støbte gulvet i mit atelier i 2015 fortalte han mig, at der er vokseværk i Frøstrup. Det giver håb. Unge mennesker flytter til eller bliver boende, få børn og stifter familie. Tanken om det, inspirerede mig til maleriets motiv. En ung mor kigger på sit afkom der kravler på et at tagene i minilandsbyen.
