Engang for nogle år siden sad min mand Thomas og jeg sammen med Hans Grishauge og Kisser (hans ligeså begavede kone) ved morgenmadbordet. Vi befandt os på Vartov,. Hans var endnu leder af stedet og snakken gik blandt andet om kulturnatten og den maleriudstilling vi havde lavet på Grundtvigs Forum i Farvergade.
Midt i det hele forlod Hans bordet for at komme tilbage med en seddel i hånden. Han læste op. BAGVEDHEDEN lod titlen på et digt som jeg lytte til intens. Ordene snorede sig som min sanseapparat og de voksede videre i min ventre bryst. Hold da op, hvor er det smukt, tænkte jeg. Og hvad der var værre: Det er lige sådan som jeg oplever det. Maleriet, mennesker, kunsten, livet - det er lige som digteren har beskrevet det i BAGVEDHEDEN. Et opfundet ord af digtets forfatteren. Selvfølgelig var det en præst der har skrevet det. Et navn som jeg ikke har hørt før: BENT LUMHOLT.
Digtet BAGVEDHEDEN beskriver et mirakel, en erfaring om livet med sådan en dybde og insigt, at jeg stadig bliver rørt helt indeni, når jeg tænker på det og når jeg læser det.
Derfor var det glokkeklart hvad jeg vil gøre, da Hans spurgte mig, om jeg kan male et maleri imens jeg lytter til poesie. Det var til DGI stævne i Esbjerg, hvor Grundtvisk Forum ønskede kulkturelle og kunstneriske aktiviteter i deres telt. Det var der jeg begyndte at male på et lærred, der senere blev til maleriet BAGVEDHEDEN.
Maleriet er nu udstillet offentligt i juli og august på Doverodde Købmandsgaard i en gruppeudstilling med fire kunstner fra Thy.
