For ti år siden tog jeg mit Habengut i København og flyttede nordpå.

Med synet på Mors og Livø i en afstand af 100 meter til Limfjordens vandkant har jeg mit nye hjem. Det er her jeg henter inspirationen fra, når jeg maler landskab. Lyset der skifter hver time. Himlen der gemmer på uanede mængder af blå, rød og gule nuancer. Blæsten og regnen, der giver mig urolige nætter. Solen der giver håb og næring til den mangfoldige dyr og planteliv der omgiver mig.

En brøkdel af de indtryk fra det vidunderlige landskab nordenfjords har jeg forsøgt at fastholde i små billeder. Nogle af disse Limfjordsbilleder har jeg nøje udvalgt til næste års kunstkalender.

Netop i dag er prøvetrykket kommet hjem fra trykkeriet i Skive.

Comment