Jeg har eksperimenteret med papir og et udtryk der rækker tilbage til det 18. århundrede. Den tyske læge, lyriker og tilhænger af det der kaldes Klecksografie Justinus Kerner (1786-1862) har været præsenteret i udstillingen "WortBild" i 2013 i Lübeck sammen med blandt andet Johann Wolfgang Goethe, Hans Christian Andersen, Victor Hugo og Herta Müller. Allesammen kunstnere vi kender i dag, for de havde og har ordet i deres magt. Hvad der er mindre kendt er, at de ytrede og ytrer sig ganske fornøjeligt og med stor kunnen også i billeder.
Denne udstilling har revet jorden væk under mine fødder – eller som jeg vil sige det på tysk ... hat bei mir wie eine Bombe eingeschlagen.
Efter den oplevelse har jeg eksperimenteret med papir. Først og fremmest gik jeg efter Klecksografien som jeg så hos Justinus Kerner. En slags foldebillede, mange kender og forbinder med Rorschachtesten der blev offentliggjort 1921. Jeg søgte febrilsk efter en slags papir jeg kunne lege med. Et papir der vil lade sig underkaste og give sig hen til min lyst og forskertrang. Jeg har brugt papir, der har stået i trykkeriernes baggårde, udenfor i regn og rusk. Jeg har genbrugt gamle postkort og emballage. I Berlin fandt jeg endelig hvad jeg ledte efter: Steinpapier. Denne slags papir består af kalksten og er opfundet i Tyskland og det kom på markedet for to år siden. Papiret suger vand som en dromedar og bølger ikke. Det er fuldstændig glat. Gouachefarver som jeg bruger, står klart og lyser på lang afstand. Et materiale jeg har drømt om. Nu kunne jeg går videre og eksperimentere med foldebillederne og videreudvikle dem. Motiverne spænder fra portrætter, landskaber, abstrakte udtryk til ornamenter. Efter to års procesorienteret arbejde er jeg begyndt at kalde min teknik METATYPE.
De første resultater som er værd at vise offentlig i original, udstillede jeg den 23. og 24. september i København med titlen "Papier, Papier, was sagst Du mir?
Dele af denne udstillingen rejser videre til Leipzig og kan ses fredag den 28.oktober hos Artemio@Erich-Köhn-Straße 51