I dag starter jeg med at placere min numse i sofaen som en vær lømmel og nyder billeder og ord.
“Det værste og det bedste” læser jeg på omslaget. En tynd langstrakt bog som jeg købte engang i København. Hvad det var, der fangede mig dengang, husker jeg ikke. Derimod ringer klokkerne nu, for jeg mindes.
Jeg mindes om dagene i DDR. Når jeg spørges, så sent som i lørdags ved et middagsselskab, om livet i DDR, ja så deler jeg gerne mine svar op i det gode og det dårlige. Men kun i mit hoved. For det dårlige husker folk mest her i landet- enten genem TV-avisen eller egne oplevelser ved grænsen. Om det gode blev der ikke skrevet så meget om. Og var der egentlig noget godt i DDR?
Jeg synker ned i poesien fra Søren Ulrik Thomsens hånd. Et spørgsmål stiller sig – wie von selbst – Hvad var det bedste og hvad var det værste i DDR? Det er det mit udgangspunkt ligger i alle de lange diskussioner og debatter både med tyske og danske hidsigpropper…
“Det bedste jeg ejede da jeg var ung
var en læderjakke købt i Paris
elektriskblå som et firserdigt
og med en gnistrende similistjerne på kraven.”
Min krop var også svøbt i noget blåt, da jeg var ung. Hver mandag morgen og blusen var bestemt ikke købt i Paris. Der manglede vist nok en similistjerne på kraven. Til gengæld blinkede der noget som vi kaldte “Abzeichen”. Alt i alt var det nok ikke det bedste jeg ejede da jeg var ung.
@AFL:
Jeg har netop i dag genset den mesterlige film “Das Leben der Anderen” og samtidig afsendt den sidste korrektur til forlaget vedr. “Magien i Magdeburg” (forv. forår 2012)- Det giver tanker…..selv for en dansker, der har rejst i DDR og er temmelig reflekterende!