Dette ord har en særlig klang i min øre.
Jeg er født i 1964 nær Rostock og opvokset nær Leipzig. Jeg var vist det man kalder en patriot. I mit hjerte boede en stor kærlighed til mit land, til menneskene, kulturen, byerne og landskabet i DDR.
Så en dag forsvandt STATEN. Og selvom mennekser, byerne og landskabet stadig var der, så blev jeg og mange andre østtyskere ikke kun statsløse … vi blev på en måde også fædrelandsløse.
Jeg kom til Danmark i 1993.
En ny begyndelse … måske en ny identitet, eine neue Heimat.
Med mig fra mit hjemland havde jeg det socialistiske engagement. Det var via denne forståelse jeg knyttede mine første kontakter i Danmark. Fra denne infaldsvinkel fik jeg et indblik i Danmarks historie.
Efter jeg blev opmærksom på Grundtvig og dykkede ned i denne historie, så jeg helt nye forgreninger i den danske histories rodnet. Ved at opleve og se en større del af mit nye fædrelands historie fik spørgsmålet om min egen identitet en ny vending.
Måske et faktum der kan give stof til eftertanke i en udvandet debat om sprogundervisning og pointsystem.

Mange danskere har kun et perifert begreb om DDR (1949-1990). Selv passerede jeg Rostock første gang på vej til Berlin, da blogejeren var en lille pige på 4 år.
Staten DDR var på mange måder noget særligt i den gamle østeuropæiske kommunisttid. Det blev yderligere indrammet, da jeg oplevede Tysklands bedste præsident Richard von Weizsäcker ved en højtidelighed i efteråret 2009 i Københavns Universitets festsal. Hans varme og respektfulde ord om DDR erindres stadig.
Jeg har rejst i og læst om landet, senest i forbindelse med min snarlige udkomne roman “Magien i Magdeburg”.
Erik, meget spændende det du skriver. Årstallet 1949-1990 ser meget underligt ud for mig, men det er jo sandt. Det er bare det, at i 80erne, da jeg læste historie havde jeg ikke kunne forestille mig i mine vildeste fantasi, at læse engang i en historiebog:
DDR – østtysk stat som eksisterede fra 1949 til 1990.
Jeg rejser forresten til Rostock om ikke så længe og glæder mig at komme tilbage til rødderne.
Er din bog udkommet i mellemtiden?
Kender du bogen “Der Turm” von Uwe Tellkamp?
Jeg har i dag, imens jeg spadserede til færgen i flot solskinsvejr spekuleret over at lave billeder som handler min tid i DDR. Hvordan jeg ser tingen udfra nu, udefra mit liv i Danmark… Det kunne blive til en stor udstilling i 2014, 25 år efter murensfald til min 50 års fødselsdag.
Jeg har tænkt at jeg finder nogle malerier fra kunsthistorien og lave en slags parafrase med emnet om DDR.
Nå det var lidt brainstorm fra de nordjyske kanter…
god weekend