De nye kunstpostkort er ankommet.

Det er B6 folde-postkort: Postkortene og en hvid kuvert koster 20 kr. pr. stk., og ved bestilling af fem kort kan du vælge ét ekstra, som du får med gratis.

Disse postkort er trykt på lækkert, tykt papir, og motiverne er fra mine nye artmoney.

Der er masser af plads til en hilsen til din veninde, mor eller kæreste, og kortene er ideelle, hvis du vil gøre noget ekstra ud af en hilsen og glæde dine kære. De kort, du ser her, er blot et lille udsnit af de mange forskellige motiver der er at vælge imellem.

Send mig en mail (annette@falklund.dk) eller ring til mig under 28657140.

Jeg havde levet i et par år i Danmark og lagt mit job som freelance pressefotograf bag mig.

Akvarelpapir lo i skuffen og nu skulle jeg abbilde noget der helst var i nærheden, ligesom dengang i skolen med blyanten i hånden, da jeg tegnede mine klassekamerater i en kedelig matematiktime.

Det blev til et blomstrebillede, en buket med syrener. De var hentet fra nærliggende kolonihave, der hvor metrostationen Islands Brygge ligger i dag.

At male er som at leve. Det bliver bedst, når du kaster dig ud i det uden frygt. At kategorisere alle andre tanker om daglige praktiske gøremål som indkøb, madlavning, vasketøj, betale regninger mm. til mindre vigtig er en fordel. At skabe et højt niveau af koncentration om dit værktøj og dit motiv bringer dig lidt tætter på et godt resultat, du vil bryde dig om.

Helt ubevidst om disse mekanismer, dog drevet af et næsten sygeligt behov, malede jeg flere billeder, mest akvareller i et par uger. Kun de bedste kom op på væggen. Da vi fik besøg af et vennepar, vi spillede Backgammon sammen med, kom spørgsmålet for første gang: Hvad koster de?

Ingen anelse tænkte jeg og kan stadig huske, hvor utopisk det føltes for mig, at disse billeder skulle koste noget. Måske svævede jeg mellem to holdninger. Enten er de unbezahlbar fordi den menatale værdi for mig selv kender kun jeg og kan ikke udtrykkes i tal. Eller tænkte jeg, at det var dog ingen besvær at lave dem, jeg malede dem bare.

Især kvinden kværnede og gentog sit spørgsmål indtil jeg kom med et svar. Mit svar udløste en bemærkedesværdig travlhed. Konen sendte manden af sted til bankautomaten lige med det samme. Da han kom ind af døren gav han slip på to blåmand, der landede i min højre hånd. Da jeg glodede på de to huller på væggen, næste morgen, forstod jeg for alvor at syrenerne og et tulipanbillede have fundet et nyt hjem og jeg har solgt mit første maleri.

Nogle gang husker vi dem bedst mange år efter vi har oplevet -dagen derpå-. Andre gange tænker vi, puha hvad skete egentlig der?

Når en begivenhed, vi har ventet på med stor spændning, er asluttet, forbi og overstået, så opstår tit lettelse. Måske føler vi et fald i det sorte hul eller bærer en vidunderlig minde om det skete med os. Handler det om et bryllup, en valgaften, en stil der skulle afleveres i skolen, en blind date, en udstillingsåbning…  i de fleste tilfælde er vi præget af denne begivenhed.

Vorfreude ist die schönste Freude.

Glæden ved at blive opstemt. Kun ved tanken om en begivenhed vi har stor forventning til. Det fascinerer mig at mennesket kan rumme store følelser udelukkende ved at forestille sig noget, uden at have været i det, uden at have oplevet det endnu. Denne glæde, før det virkelig sker, denne fryd og begejstring der følger med i at dyrke mentale billeder, måske en film foran øjet, der spules af.

Denne glæde er den bedste.

Jeg har malet billedet “Dagen før”, da jeg arbejdede med temaet TID. I denne periode blev ogsa maleriet “Dagen derpå” og “Rejsen gennem tiden”.

Jeg forlader mit værksted i Fabrikken for Kunst og Design på Amager og er på studieophold i Kirsten Kjærs Museum i januar 2007. I samme tid starter jeg samarbejdet med Hellerup Kunsthandel.

Det er fortællingen jeg er optaget af i mit maleri. Jeg udvikler maleteknikken med oilstick videre, som jeg bruger siden 1998 og som få danske kunstner arbejder med.

Mit studieophold i Nordjylland medfører drastiske forandringer for jeg beslutter at skifte storbyliv ud med livet i det såkaldte “Udkantsdanmark”, køber hus og bliver gift for anden gang med ” tysk storbysdrengen fra Berlin” i 2008.

Jeg udstiller separat i Berlin, København og er med i gruppeudstillinger på Færør, på kunstmessen i Gent i Belgien. 2010 antages et værk på statsanerkendte censureret udstilling KS (Kunstnernes Sommerudstilling) i Tistrup.

Efter jeg slutter samarbejdet med Hellerup Kunsthandel er det svært at komme i gang med nyt gallerisamarbejde. Jeg kontakter Galleri Wolfsen i Ålborg, Galleri Moderne i Silkeborg, … uden held. Jeg har en kort aftale med Galleri Varming i Valby i forbindelse med kunstmessen i Gent i 2009. Et helt ny aftale med Galleri Himmerland kommer i stand i februar 2012.

Kulturelt Samvirke/Samråd Thy og Mors, Rotary i Thisted og i Nykøbing tager inititativ til at bringe kunstnere fra lokalområdet sammen med virksomheder for at samarbejde. Med europæiske midler financeres 11 projekter. En af dem er mit projekt med Morsø Bank.

I takt med at krisesnakken bliver en naturlig del i medierne og en håndgribelig værktøj for poltiker og helt almindelige mennesker bliver jeg mere og mere optaget af tanker om modsætniner i vor tid. Det bliver til Vanitasbilleder som jeg udstiller i Berlin Kreuzberg i et kunstnerdrevet Projektraum. De er også tema til årets kunstkalender 2012. ( Jeg udgiver kunstkalenderen siden 2004.)

I 2010/11 arbejder jeg med temaudstillingen “Grundtvig – blot en gammel nar?” der vises på Vartov til kulturnatten den 14. oktober. Grundvisk Forum støtter projektet med 15.000 kr. til produktionen. I dette forløb søger jeg om studieophold på Løgumkloster Refugium og få bevilligt en uge i februar 2011. Mødet med Grundtvig afføder en hel del nye tanker og lysten til at dykke meget mere i dansk historie end jeg har oplevet før. Gode kontakter dannes. De inspirerer mig åndeligt og praktisk og hjælper mig at finde frugtbare samarbejdforhold.

Eberhard Harbsmeier inviterer mig til stormødet den 29.2.2012 i Odense Teater, hvor planlæggningen af Søren Kierkegaards 200 års fødselsdag skydes i gang .

Jeg holder foredraget “Inspiration fra en kunstner”.

Det er ikke så tit at jeg skifter lærred ud med en væg. Dog nu er tiden inde, at gøre noget ved væggene i køkkenet i mit hus.

Jeg har ikke det materiale, hassian, som jeg plejer at bruge som udgangspunkt. Heller ikke den lyskraftige oliemaling kan jeg benytte. I stedet griber jeg til pensel og akrylmaling. Det eneste der ligner min maleprocess er at benytte mig tilfældigheden i den improviserende måde at male på.

I starten lader jeg mig føre af glæden ved farverne og de små nuancer. Farverkletter bliver til abstrakte motiver som jeg går ovenpå igen og igen. Langsomt gleder jeg ind i den verden jeg kender så godt fra mine oliemalerier. Små og store figurer, træer, ornamenter og symboler fra naturen som månen og solen dukker op.

Mange gange maler jeg over og forkaster figurerne. Jeg arbejder med stemningen og det usagte. Mine billeder skal helst ikke være tydeligt og klar. Jeg ønsker at undersøge farvernes samspil og hvis der kommer en lidt spændende fortælling ud af det, kan jeg betragte det som noget, der ikke var helt forgæves.

So wie die begeisterte Besucherin dieser Ausstellung, fanden viele Andere, daß so ein Artmoney ein gutes Geschenk ist. Auch als Erinnerung an die Reise, für die eigenen vier Wände oder als Ersparnis gedacht, ist so ein Artmoney zu gebrauchen.

Bei mir kann man Ölgemälde zu 50 % mit Artmoney kaufen. Wenn jemand sich in ein Ölbild verliebt hat, das z.B. 800 Euro kostet, kann es mit 15 artmoney und 395 Euro bezahlen. Es lohnt sich also, zu sammeln. Doch bin ich nicht die Einzige, die Artmoney als Zahlungsmittel akzeptiert. Ibsens Hotel in Kopenhagen nimmt Artmoney als Bezahlung entgegen – und das 100%. Ob Massageklinik, Kopierladen, Nachhilfe, Café oder Yogastunden – die Liste von Stellen, wo man mit Artmoney bezahlen kann, ist lang.

Aber wer produziert diese Artmoneys?

Es sind begeisterte Maler, Zeichner, Illustratoren, Glaskünstler aus aller Welt. Über 1000 kreative Seelen und täglich kommen mehr dazu. Hier sind wir alle registriert und präsentieren unsere Artmoneys in einer Auswahl. http://art-money.org/

Ich bin seit 2000 dabei und male entweder auf Leinwand, Papier oder Pappe. Die bezaubernde Gegend hier im Norden Dnemarks mit Heide, Fjord, und Nordsee weckt die Lust in mir, Landschaften zu malen. Pittoreske Sonnenuntergänge, die Segler vor meiner Haustür, ein wolkenreicher Himmel und unendliche Horizonte tauchen immer wieder auf.

Das Porträt als Motiv schleicht sich auch immer wieder ein, wenn ich an den Artmoneys arbeite. Es sind oft häßliche Gestalten, so gar nicht anmutig und nett. Sobald ich ihnen einen adrettes Gesicht geben will, grinsen sie mich an und ziehen eine Miene. http://www.falklund.de/artmoneygallery.php

Art-money ist für mich eine Möglichkeit, zu experimentieren. Ungefähr alle zwei Monate produziere ich artmoney. Für mich ist es wie die Spielstube, wo alles erlaubt ist. Nichts ist verboten. Ich verwende Materialen wie Ölkreide, Bleistift, Buntstift, Filzstift, Aquarell, Acryl auf Papier, Ölfarbe auf Leinwand. Ich stosse an Grenzen und suche nach dem Unbekannten und finde auf diese Weise neue Ideen. Für manche artmoney brauche ich eine Stunde, für Andere zwei Tage. Ich bin so begeistert und beteilige mich daran, weil es zu meiner künstlerischen Entwicklung beiträgt, also eine Herausforderung ist und weil es allen Menschen ermöglicht, ein kleines originales Kunstwerk für wenig Geld zu erwerben.

Jeg oplevede det første gang på Christiana. I deres udstillingssted, de kalder Stadens Museum for Kunst. Lars Kræmmer havde inviteret os, der producerer Artmoney og dem der samler på dem.

Det er mange år siden, sådan ca. 12 år og jeg husker tydeligt, hvor nervøs jeg var. Jeg fik besked, at jeg må hænge nogle artmoney op der var til salg og ved siden af, skulle jeg have nogle andre artmoney med. Disse andre Artmoney var ikke til salg – de skulle bruges til at møde de andre artmoney kunstner.

Meningen var, i stedet for at sidde og bruge en masse ord, om hvem vi var, ja så skulle vi bytte vore artmoney med hinanden.

Min usikkerhed gik ud på, om der mon overhovedet var nogen, jeg ville bytte mine egne skønne artmoney med. Jeg kendte jo ingen af de andre. Men det kom jeg til. Jeg opdagede hvor fantasifulde, forskellige og ideerige udtryk vi havde og et billede sagde mere end tusind ord. Jeg brugte en nærvær og jeg var ganske opmærksom for at finde lige præcis den artmoney, som var værd at bytte min egen med. Glæden over at møde ligesindede og glæden ved at blive inspireret, smittede helt overraskende. Dette åbent sind og stemningen af modtagelighed sattede sig spor hos tilskuerne.

Tilskuerne, det var jo dem der køber og samler artmoney. De fik lov til at observere os, kigge på os, imens vi var helt opslugt af at bytte med hinanden. Publikumet fandt ud af, hvilke artmoney vi laver og hvordan vi er i dialog med hinanden inbyrdes.

Efter Børsens afslutning, blandede hele den flok mennesker sig med hinanden. Der blev solgt mange artmoney denne aften og dannet en del netværk og relationer, der holder den dag i dag. Alle var glad og følte sig oplyst, underholdt og beriget på en særlig måde.

Jeg huskede denne aften i alle årene og nu var kommet en chance for en gentagelse. Da jeg skulle udstille i Bredgade i København, inviterede jeg seks artmoneykunstner. Vi var ca. 60 mennesker der i al travlhed og med en nysgerrighed skabte en aften , der lod os glemme alt om hverdagens lidelser.

Jeg mindes mest om en særlig fællesskabsfølelse, der førte os, helt vild fremmede mennesker sammen, (nogen kendte jeg ganske godt i forvejen, dog var de i helt klart mindretal). Et fællesskab, der nok kan bedst beskrives med glæden over at være menneske, at være sig selv, at får lov til at udtrykke sig og oplevelsen af at andre kan bruge det til noget.

Når jeg nu igen forsøger at skabe, male og lave billeder – så kræver det at komme i Flow. Jeg har tidligere oplevet en svær start, når jeg lukker døren op til skabelsens rum. Det er flere måneder siden, at jeg malet med olie på lærred.

Nu hænger nogle “gamle” kendinger, der slet ikke føles fortroligt mere. Den historie jeg havde i sindet ved maleriet i september 2011 kan jeg ikke huske længere.

Men hvordan lukker jeg maleriet op igen? Mihaly, en ungarsk forsker, kommer jeg i tanker om. Ham husker jeg udmærket. En fremragende bog han har skrevet om kreativitet og Flow.

Når jeg læser denne citat igen og igen – så hjælper det mig at tro og at komme i gang. Mihaly Csikszentmihalyi skriver blandt andet i bogen ”FLOW”:

“Det at finde nye mål i livet minder i mange henseender om det, der sker, når en kunstner skaber et originalt kunstværk.

Mens den traditionelle kunstner nøjagtig ved, hvad han ønsker at male, og fastholder sin oprindelige hensigt, til arbejdet er fuldført, vil den originale kunstner med samme tekniske kunnen påbegynde arbejdet med et dybtfølt men udefineret mål i sindet, blive ved at rette på billedet som reaktion på de uventede farver og former, der dukker op på lærredet, og til slut stå med et færdigt kunstværk, som sandsynligvis ikke har megen lighed med, han begyndte med. Hvis kunstneren reagerer på sine indre fornemmelser og ved, hvad han bryder sig om og ikke bryder sig om, og koncentrerer sig om, hvad der sker på lærredet, vil der komme et godt maleri ud af det. hvis han omvendt fastholder en forudfattet mening om, hvordan billedet skal se ud, uden at reagere på de muligheder, som dukker op under arbejdet, vil billedet sandsynligvis blive banalt.”

s. 249, 1. udgave, 1.oplag, 1991

Die Stille greift um sich. Wieder bin ich umschlossen von Wasser, grünem Pflanzenwerk und in zwei Tagen ist der Mond voll.

In den letzten vier Wochen war ich ausgezogen um in Kopenhagen und Heidelberg meine Arbeiten zu präsentieren. Eine verdammt anstrengende Angelegenheit und eine fantastische Übung in Sozialität. Verkauft habe ich Einiges, doch nicht genug für meinen Geschmack.

Am letzten Tag “verlor” ich eine meiner neuen Monotypien an Jette Sachs. Ganz zufällig trafen wir uns im Café “Blå Time” in der Store Kongensgade und kamen ins Gespräch. Ich bin noch nicht lange genug im Königreiche Dänemark, um die bekannte TV-Journalistin erkannt zu haben. Spontan und initiativreich kam sie in Begleitung von Kai Dige Bach, den ich ebenso wenig kannte, in die Galerie, wo sie sich ein Bild anschauen wollte. Dieses Bild- in schwarz-gelb gehalten- ist ein Porträt. “Steve” nenne ich es, nach Steve Jobs benannt. Eine tolle Begegnung mit einer entschlussreichen und offenen Journalistin. Zum Abschied stand ich mit einer Rose in der linken Hand und einem Handkuß auf der Rechten – beides empfangen von einem der erfolgreichsten Unternehmer Dänemarks.

Diese Ausstellung in einer der renomiertesten Strassen der dänischen Hauptstadt mit einer Reihe von Galerien und exklusiven Schmuckläden und Gourmetrestaurants hat mir großen Spaß bereitet und viel Schweiß gekostet. Die Unterstützung durch meine Praktikantinnen genoß ich sehr. Wenn ich daran denke, wie sich meine Freunde um mein Wohl sorgten und mir in vielen praktischen Dingen halfen, dann bin ich sehr dankbar.